Menigheden

Menigheden har eksisteret siden 1883. I begyndelsen bestod den af zarens diplomater fra det Russiske Imperiums ambassade, russiske søfolk og zarfamilien selv under deres mange ophold i Danmark. Efter revolutionen i 1917, blev menigheden centrum for den russiske emigration i spidsen af Kejserinde Maria Feodorovna (Dagmar). I dag er der omkring 250 medlemmer af menigheden, hvilke er af forskellige nationaliteter. Størstedelen er af russisk oprindelse, men iblandt de faste kirkegængere er danskere, grækere, georgiere, serbere, bulgarere, rumænere og etiopiere. Indtil for nyligt var menigheden den eneste ortodokse menighed i Danmark og det sydlige Skandinavien. Til de 12 store kirkefester møder der op til flere tusinde mennesker op fra hele Skandinavien.

Kirkebygningens historie:

Denne kirkes historie i midten af København, er forbundet med Kejserinde Maria Feodorovna (1847-1928), den danske prinsesse Dagmar, der blev gift med Zarevich Alexander Alexandrovich, den kommende russiske Zar Alexander III.

Ifølge det Russiske Imperiums traditioner, blev prinsesse Dagmar ortodoks kristen og ændrede navn til et ortodokst navn, og blev dermed til Maria Feodorovna. Under sit liv i Rusland glemte familien aldrig “det kære København”, og rejste årligt dertil. Året inden Maria Feodorovna blev kejserine, befalede hendes mand 2. april 1880 at købe en grund i København nær kongens Amalienborg slot for at bygge en russisk kirke.

Året efter blev der tildelt 300.000 rubler + 70.000 rubler fra zarens personlige kapital, til opførelse af kirkebygningen. Projektet blev bestilt hos den kejserlige hofarkitekt D. I. Grimm, efter at denne havde vundet en konkurrence vedr. byggeriet. I København blev han hjulpet med byggeriet af prof. F. Meldahls der var direktør for det danske kunstakademi, samt den danske arkitekt A. H. Jensen.

D. I. Grimm udfærdigede projektet i sin elskede russisk-byzantinske stil, hvor han rettede sin opmærksomhed mod bygningens facade. Facaden er bygget i røde og hvide mursten, og nederst står bygningen på et fundament af grå granit i form af stueetagen. Kirken tiltrækker meget opmærksomhed fra forbipasserende med sin specielle arkitektur forgyldte løgkupler, der er kronede med storslåede kors. Kirkebygningen er opbygget efter “skibs-typen”. I det hele udstråler bygningen den arkitektoniske retning, kaldet af sine samtidige “Alexander III’s stil”. I 1883, efter opførelsen, blev Grimm tildelt Storkorset af Dannebrogordnen.

Den smukke og monumentale bygning blev til en af den danske hovedstads vartegn.

Kirkebygningen er indviget og velsignet i hellige storfyrst Aleksander Nevskijs navn, der er skytshelgen til Zar Alexander III. Under indvigelsen deltog mange medlemmer af den russiske zarfamilie, og derudover adskillige andre europæiske kongehuse.

På gavlen under kuplerne ses en niche med et ikon af hl. Aleksander Nevskij. Ikonet er skrevet på en plade af vulkansten af prof. F. A. Bronnikov, der også har skrevet ikonerne i kirkens ikonostasis. I klokketårnet befinder sig seks klokker. Den smukke klokkeklang kan høres langvejsfra. Når man bevæger sig op ad den hvide marmortrappe, kan man se at væggene er udsmykkede med tekster fra profeten Davids salmer. Fra trappen kommer man ind i selve tempelrummet / kirkeskibet, der om dagen oplyses gennem de ornamentale matte ruder i de høje hvelvede vinduer, og om aftenen -af den skønne bronze “Panikadilo” (kirkelig lysekrone) der er formet som et kors, og var en gave fra Zaren. Gulvet er belagt med sort-hvid marmor mosaik. Væggene og loftet er bemalede med byzantinske forgyldte ornamenter på en mørk baggrund, der er en arv fra den mauretanske stil. Den skønne ikonostasis er skåret i nøddetræ.

Kirkeskibet

På alterets bagvæg ses maleriet “Kristus der stiller stormen på søen” (Mathæus 8:23-27), malet af Bronnikov. Til højre for indgangen ses et andet maleri, malet af havmaleren prof. A. P. Bogolyubov “Kristus der går på vandet” (Mathæus 14:22-36). Når man ser på det, ligner det at maleriet udstråler et indre lys.

Feodor Bronnikovs maleri “Kristus der stiller stormen på søen”.

Til begge sider af alteret højt under loftet, hænger to malerier forestillende centrale episoder i hl. Aleksander Nevskijs liv, malet af den kendte russiske maler I. N. Kramskoy. På det første maleri vises den unge storfyrste bedende med sin hird inden slaget på Neva floden (15. juli 1240), i Sofia-katedralen i byen Novgorod. På det andet maleri vises den helliges sidste tid på jorden hvor han modtog den monastiske tonsur og blev Skemamunk i Feodorovsky Klostret i byen Gorodets.

Hl. Aleksander Nevskijs ikon til højre for ikonostasis.

Efter første verdenskrig blev Aleksander Nevskij Kirken centrum for den russiske emigration med Kejserinde Maria Feodorovna i spidsen, der sammen med sine to døtre, Storfyrstinderne Xenia og Olga delte skæbne med alle russiske flygtninge, der langt fra moderlandet søgte frelse fra den bolchevistiske terror. Efter Kejserindens tilbagevenden til sin hjemby København i 1920, kom hun hver søndag i kirken, og bad for sine sønner, martyrerne Zar Nikolaj II og Storyfyrst Mihail samt svigerdatter Kejserinde Alexandra og børnebørnene Olga, Tatiana, Maria, Anastasia og Alexei. Hun nægtede at tro rygterne om at de alle skulle være blevet dræbt lige til sin egen død. Begravelses tjenesten blev holdt af mitropolit Eulogios (Georgievsky) 19. oktober 1928 hvor hun blev stedt til hvile i tilstedeværelse af det danske kongehus og repræsentanter fra mange andre europæiske kongehuse. Når man står med fron mod ikonostasis, så vil man i højre hjørne af tempelrummet lægge mærke til et stort hjørneskab med ikoner og relikvier. Dette er “Maria Feodorovnas skab”, hvor alt inde i det har tilhørt den hensovne Kejserinde.

Gudsmoders Københavnske mirakelikon under miraklet da sød myrrha løb ud af Gudsmoders øjne i 1995.

 En af kirkens helligdomme er Gudsmoders “Københavnske” mirakelikon, der kaldes det grædende ikon, da der løb tårer ud af det. Ikonet kom til kirken i København som gave til Kejserinde Maria Feodorovna (Dagmar) fra russiske munke i Hl. Panteleimon klostret på munkeøen Athos. En kopi af ikonet blev givet i gave til Peter og Paulus katedralen i Peter og Paulus fæstningen i Sankt Petersborg, til minde om Kejserindens genbegravelse i september 2006.
I dag kommer næsten alle ortodokse kristne i København til Aleksander Nevskij Kirken for at bede, deriblandt slavere, georgiere, serbere, bulgarere og rumænere. Hl. Aleksander Nevskijs kirke er et strålende eksempel på de tætte royale bånd der er mellem Danmark og Rusland, og et åndeligt centrum for ortodokse kristne der i dag lever i Danmark.