Historien om Gudsmoders ikonet af Tegnet
«Kursk Root Icon»
Our Lady of the Sign
(Kursk rod-ikonet)
Kursks undergørende ikon af “Tegnet” blev fundet 8. september 1295 af en gudfrygtig mand fra byen Ryl’sk ved roden af et stort egetræ, på bredden af floden Tuskar.
Floden Tuskar tæt ved Kursk i vor tid.
Da manden løftede ikonet, løb en kilde på mirakuløs vis ud fra egetræets rod. Denne mand byggede sammen med sine venner et kapel af træ på det sted hvor helligdommen havde vist sig, der hvor Katedralen af Gudsmoders Fødsel i dag står i “Rod-ørkenklostret” for munke.
Sådan ser Rod-ørkenklostret ud i vore dage.
Da nyheden om ikonet var nået til Storfyst Vasilij Shemyaka af Ryl’sk, beordrede han at bringe helligdommen til Ryl’sk. Ikonet blev med ærefrygt mødt af byens indbyggere og kun storfyrsten selv var ikke tilstede til denne festlige begivenhed. Pludseligt blev han ramt af blindhed. Storfyrsten angrede brændende i sin respektløse gerning overfor den Alhellige Gudsmoders ærværdige ikon. Han bad, og fik synet igen.
Som tak for Guds barmhjertighed byggede storfyrsten kirken til ære for hvor ærværdige Gudsmoders Fødsel, hvor ikonet blev anbragt og en festdag tildelt det, nemlig 8. september, den dato hvorpå ikonet første gang blev set. Men ikonet vendte selv tilbage til sit funds-sted til trækapellet ved egetræets rod, og til sidst lod man ikonet blive i kapellet og kaldte det herefter for “Korennaya” der betyder “fra roden”. Fra helligdommen udsprang helbredelse til folk der med tro kom med bøn og knæfald til Guds Moders ikon.
I 1485 blev Rod-ørkenklostret angrebet af tatarerne, deriblandt med kapellet hvor ikonet opbevaredes brændt ned. Forbryderne huggede ikonet itu og smed det ud i skoven, imens præsten i kapellet ved navn Bogolepov blev taget som slave til Krim halvøen. Fader Bogolepov blev dog mod en stor løsesum bragt tilbage til Ryl’sk. Efter varm bøn, fandt fader Bogolepov det ituhuggede ikon, løftede de to stykker og sammenholdt dem, hvorefter ikonet voksede sammen og blev helt foran præstens øjne. Mange gange efterfølgende blev Rod-Ørkenklostret angrebet af tatarerne der ødelagde og stjal alt på sin vej, men det hellige ikon af “Tegnet” blev på mirakuløs vis altid reddet og vendte tilbage til sin plads.
Zar Feodor Ioannovich befalede i 1597 at bringe ikonet til hovedstaden Moskva for at folk kunne få mulighed for at bukke og ære Gudsmoder gennem det. Imens genopbyggede han byen Kursk efter tatarernes ødelæggende plyndringer. Zarina Irina gav ikonet en dyrebar riza og restaurerede ikonet med hjælp fra zarens bedste ikonografer (ikonskrivere). I 1598 bragte man ikonet tilbage til Kursk, hvor det blev placeret i den nye katedral.
Zar Feodor Ioannovich. Parsuna fra 1500’tallet.
I 1603 tog Den Falske Dimitrij (Pseudo-Demetrius) ikonet med sig til byen Putyvl’, og derefter bragte han det til Moskva, hvor ikonet blev efterladt i zarens skatkammer. I 1611 blev Rod-Ørkenklostret ødelagt til fundamentet af Krim Tatarerne og genopbygget i 1618. På Kursks indbyggeres brændende ønske, bragte Zar Mihail Feodorovich Romanov ikonet tilbage til Kursk, hvor man byggede et nyt kloster til ære for “Tegnet”. Klostret blev rejst af Kursks indbyggere efter de havde afgivet et løfte til Gud om at genopbygge klostret, efter at Gud havde friet dem fra en fire måneder lang og grusom belejring fra Hétman Zholkevskijs hær. Sådan holdt de gudfrygtige indbyggere i Kursk deres løfte, og det undergørende ikonet blev anbragt i det nye kloster i 1618.
Klostret af “Tegnet” (Znamensky) i Kursk. Foto fra 1800’tallet.
I 1694 fulgte en befaling fra zarerne Ioann Alexeevich og Peter I Alexeevich om, at krigsherrerne og boyarerne skulle bringe kopier af Kursk Ikonet med sig når de skulle i kamp. I 1687 blev ikonet båret fra Kursk til Zarens Store Regiment. I 1689 blev der givet kopier til alle regimenter der deltog i Krim-krigen.
Det Store Regiments banner i 1654.
Fra 1726 befandt ikonet sig altid i Znamensky klostrets katedral i Kursk og kun to uger om året bragtes ikonet ud på korstog til stedet hvor det i sin tid blev fundet – Rod-Ørkenklostret. På vejen dertil kom folk ud af deres hjem for at ære ikonet.
I 1806 fulgte Zar Alexander I befaling om, at ikonet årligt fra den 9. fredag efter Påske til d. 12. september skulle opholde sig i Rod-Ørkenklostret.
I 1769, under optoget med ikonet, modtog den 10 årige dreng Prokhor Moshnin med sine Gudfrygtige bønner og sin tro foran Gudsmoders ikonet helbredelse fra en alvorlig sygdom. Han skulle senere blive den af alle kendte store russiske asket i podvig, hellige Seraphim af Sarov,
10-årige Prokhor Moshnin (hl. Seraphim af Sarov) modtager helbredelse fra Gudsmoders rod-ikon.
I 1898 blev den gudløse anarkist med efternavnet Ufimcev fristet til at udføre en terroraktion i katedralen i Znamensky klostret. Han gemte en bombe i katedralen med det formål at den skulle springe i luften under aftengudstjenesten og dræbe mange bedende mennesker. Men bomben sprang først natten til 8. marts. Brødrene i klostret blev vækket af den forfærdelige eksplosion der fik væggene til at ryste og vinduerne til at springes i alle munke-cellerne i klostret. Munkene løb sammen med Biskop Yuvenaly af Kursk til klosterkatedralen. Da de trådte ind i kirken blev de ramt af en kvælende stank og tyk giftig røg, der bragte åndenød og kvalte lysene. På gulvet i kirken lå planker og knust glas spredt over det hele, faldet fra vinduerne under kuplerne. Den nordlige massive port til katedralen var helt ødelagt og sprængt ud af bygningen. Mest af alt blev den nordlige niche ramt, hvor det ærede Kurds Rod-ikon hele tiden befandt sig. Ikke desto mindre blev hverken Gudsmoders undergørende ikon, ej heller dets glasramme beskadiget.
Nichen med rammen og Kursk Rod-Ikonet.
Under revolutionen, under den Store Faste i 1918, blev det undergørende ikon stjålet fra Znamensky klostret. To måneder efter blev ikonet fundet i en brønd af en tjenestepige. Ikonet blev fundet uden dens riza, og var blevet syet ind i en stofsæk.
I 1919 da den Hvide Hær under general Denikin forlod Kursk, bragte dden troende befolkning ikonet med sig til byen Belgorod, hvor det blev placeret i en togvogn sammen med munke og præster, og blev derefter sendt til Taganrog, hvorfra det via Rostov-på-Don og Ekaterinodar kom til byen Novorossiysk. I Marts måned 1920 kom Kursk Rod-ikonet sammen med biskop Theofan (Gavrilovich) på dampskibet “Hellige Nikolaj” gennem Konstantinopel og Grækenland til Kongeriget Jugoslavien. I september 1920 bragte man efter forespøgsel af general Vrangel ikonet til Krim.
29 oktober 1920 forlod ikonet for altid Rusland da man evakuerede russiske flygtninge under general Vrangels vejledning. I 1921 kom ikonet atter til Serbien, hvor det i en periode befandt sig i Jazak klostret på Frushka Gora i områpdet Voevodina.
Jugoslavien. I centrum ses fra venstre general baron P. N. Vrangel, Mitropolit Anthony (Khrapovitsky), Ærkebiskop Anastasy (Gribanosky) og baron Vrangels hustru.
Jazak klostret, Frushka Gora
Fra enden af 1927 opholdt ikonet sig i den russiske kirke af den Hellige Treenighed i Beograd, hvor den Hvide Hærs faner under general Petr Nikolaevich Vrangels kommando den dag i dag opbevares. Derudover er kirken også det sted hvor den Ærværdige Mitropolit Anthony (Khrapovitsky) den første øverste hierark af den Russiske Ortodokse Kirke udenfor Rusland ligger begravet.
Den Hellige-Treenigheds russiske kirke i Beograd, Serbien.
Efter at biskoppernes Synode i ROCOR med den Velsignede Mitropolit Anastasij (Gribanovsky) som overhoved i november 1944 evakueredes fra Beograd til Karlsbad (Karlovy Vary), opholdt ikonet sig flere måneder i de hellige apostle Peter og Paulus ortodokse kirke i Karlsbad; og derefter – i München, Bayern fra år 1946.
De hellige apostle Peter og Paulus kirke i Karlovy Vary, Tjekkiet.
Den 5. Februar 1951, flyttede overhovedet af ROCOR, den Velsignede Mitropolit Anastasy (Gribanovsky), ikonet til Amerika, hvor man i staten New York til dette formål byggede klostret “Det ny Kursk-Rod Ikons ørkenkloster” (New Kursk-Root Icon Hermitage).
Det ny Kursk-Rod Ikons ørkenkloster, Mahopac, USA.
Siden 1957 har det undergørende Kursk-Rod ikon “af tegnet” som den russiske diasporas “Hoedegetria” (vejviser) konstant befundet sig i Synodens Katedral “af Tegnet” i byen New York, som særligt er indviet til formålet.
“Tegnets” Synodale Katedral, Manhattan.
Under ikonets ophold hos Hellige Nikolajs menighed i byen Seattle 2. juli 1966, hengik hellige John (Maximovich), ærkebiskop af San-Francisco og Shanghai til Herren i sin munkecelle, imens han var i bøn foran det undergørende Kursk Rod-Ikon.
Hellige John (Maximovich).
Den 12. september 2009 efter 90 år, kom Kursk Rod-Ikonet for første gang tilbage til Rusland. Fra 12. til 23. september opholdt ikonet sig i den genopbyggede Kristus-Frelseren Katedral i Moskva, og derefter i byen Kursk. Den 2. oktober kom ikonet tilbage til New York. Siden 2009 har ikonet med en delegation af gejstlige fra Den Russiske Ortodokse Kirke udenfor Rusland, årligt besøgt det sted hvor ikonet første gang blev fundet i Kursk, til glæde og bøn for de troende, og hvor der også afholdes et stort optog med ikonet.
Den øverste hierark af ROCOR,
Hans Eminence Hilarion,
Mitropolit af det østlige Amerika og New York.
Kors optog med Kursk Rod-ikonet i Rusland.